Nyheder

Læs alle de seneste bilnyheder

Nye regler for lavere registreringsafgift vedtaget

registreringsafgiften

Regeringen har med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative lavet en aftale om at sænke registreringsafgiften fra 180 pct. til 150 pct. i som et led i finansloven for 2016. En nedsættelse af registreringsafgiften vækker glæde hos De Danske Bilimportører, der kvitterer for det politiske mod til at sænke registreringsafgiften.

’Vi hilser en lempelse af registreringsafgiften varmt velkommen. Det er første gang man har lettet på registreringsafgiften siden den blev indført i 1924. Så det er vi naturligvis meget glade for, og vi kvitterer for det politiske mod, det har krævet at få gjort noget ved den tårnhøje afgift. ’ siger Gunni Mikkelsen, adm. direktør hos De Danske Bilimportører.

De Danske Bilimportører vurderer at de nye lavere afgifter vil betyde en øget interesse for nye større biler og dermed en fornyelse af den bestående vognpark, hvilket er til gavn for trafiksikkerheden og miljøet, både for den enkelte og for samfundet, lyder det fra Gunni Mikkelsen:

’Vi tror på, at den lavere afgift vil medføre et øget interesse for nye større biler, og samtidig forventer vi også at sælge biler med mere sikkerhedsudstyr, da det nu bliver billigere at købe sikkerhedsudstyr.
Vi tror også mange bilejere med ældre biler finder ud af, at der faktisk er væsentligt lavere driftsudgifter ved en ny bil sammenlignet med en gammel. Vi ser optimistisk på salget efter afgiftslettelsen. ’

Rent praktisk vil en sænkelse af registreringsafgiften fra 180 pct. il 150 pct. betyde at en almindelig mellemklasse bil til 270.000 kr. bliver omkring ca. 12.000 kr. billigere. Biler med en udsalgspris på under 170.000 kr. vil ikke blive påvirket af den lavere afgift, idet der i forvejen ikke er 180 pct. afgift på disse biler.

Back to top